Nikkel er et grundstof med det kemiske symbol Ni og atomnummer 28. Nikkellegeringer er varmeresistente, kan modstå høje temperaturer og er korrosionsbestandige. De har en sejhed og styrke, som er egnet til de mest krævende applikationer.
Nikkel er velegnet til en række krævende anvendelsesområder som fx turbiner, møtrikker og bolte til offshore-markedet, kemisk udstyr, procesudstyr og meget mere. Nikkellegeringer forekommer ofte i industrien, der er afhængige af meget slidstærke materialer. Nikkel er således et mangesidet metal, der er kompatibelt med de fleste andre metaller.
Nikkelbaserede legeringer anvendes til mange applikationer i barske miljøer med høje temperaturer. Disse materialer er specielt udviklet til at give en unik styrke og/eller korrosionsbestandighed ved forhøjede temperaturer på op til 1200°C.°C.
Vigtige egenskaber ved nikkellegeringer er høj styrke, høj krybestyrke, og at de ikke oxiderer, sulfiderer eller koger op ved høje temperaturer.
Eksempler på varmebestandige nikkellegeringer:
Alloy 600 Alloy 718 Alloy 800/800 HT
Alloy 601 Alloy DS Alloy 75
En karakteristisk egenskab ved nikkellegeringer er deres høje korrosionsbestandighed. Nikkel og nikkelbaserede legeringer er afgørende for den moderne industri på grund af deres evne til at modstå en lang række svære driftsbetingelser i korrosive miljøer. Disse legeringer er beregnet til anvendelser inden for kemisk forarbejdning, olie- og gasindustrien, havmiljøer og områder, hvor andre metaller ikke kan yde den nødvendige korrosionsbeskyttelse.
Eksempler på korrosionsbestandige nikkellegeringer:
Alloy 200/201 Alloy K-500 Alloy 825
Alloy 400 Alloy 625 Alloy C-276