Titanium er et af de hyppigst forekommende grundstoffer i jordskorpen, og der er masser af det – så hvorfor skulle titan være så dyrt?
Titanium er et af de hyppigst forekommende grundstoffer i jordskorpen, og der er masser af det – så hvorfor skulle titan være så dyrt? Det er svært at forklare titanpriser med enkle begreber. Titanium har en bred vifte af anvendelsesmuligheder inden for mange forskellige industrisektorer, og derfor skal prisen på titanium undersøges fra sag til sag og i forhold til de komponenter, der rent faktisk påvirker prisen pr. kilo titanium.
I modsætning til andre råvarer handles titan ikke på en råvarebørs. Analytikere har i stedet en tendens til at vurdere titanprisen pr. kg på grundlag af prisen på titansvamp. Svampen er den første kommercielle form af metallet, dvs. når malmen omdannes til titanmetal. Prisen på svamp bruges ofte som udgangspunkt i analysen af titanpriserne og dens markedsudsving. Titansvamp fremstilles ved at reducere titantetrachlorid med magnesium i den såkaldte Kroll-proces, en metode, der blev opfundet af videnskabsmanden William Kroll. Navnet titansvamp kommer fra dens svampelignende udseende. Udvinding af rent titan fra den primære titanmalm er også en omfattende proces, der gør den ca. seks gange så dyr som rustfrit stål.
Der er en generel opfattelse, at konjunkturudsving i titanpriserne hovedsageligt er drevet af efterspørgslen, især efterspørgslen på flyvemaskiner. Selv om dette var en korrekt vurdering i de første årtier af titanudviklingen, er det ikke hele sandheden i dag. For eksempel var titanpriserne fra fabrikkerne relativt ufølsomme over for det fald i efterspørgslen på kommercielle fly, der fandt sted i 2001. Det berørte heller ikke titangrossisterne i noget større omfang. Dette er en klar indikator for, at titanpriserne ikke længere udelukkende er baseret på luftfartssektoren, men snarere på en blanding af de forskellige industrisektorer, der anvender titan som materiale.
Økonomiske kriser har historisk set skabt udsving i titanpriserne, hvilket har tvunget store titanfabrikker til at lukke mindre rentable fabrikker. Dette har ført til perioder med pludselige priskorrektioner, hovedsagelig som følge af en reduktion i udbuddet. Som reaktion på sådanne perioder med højere priser er de fleste fabrikker gradvist blevet genåbnet. På denne måde er der skabt et nyt niveau af stabil og stigende efterspørgsel, hvilket har resulteret i et mere stabilt prisniveau i de efterfølgende år.