Ofte stillede spørgsmål

Hvad er titan Grad 5?

Titan Grad 5/6AL-4V9/ASTM B 348

Grad 5 er den titankvalitet,som har det bredeste anvendelsesområde. Den har meget høj styrke, men relativ lav duktilitet. Sammenlignet med rent titan har Grad 5 meget højere trækbrudstyrke, samt højere brud- og strækgrænse. Grad 5 er derfor at foretrække, når styrken er vigtigere end korrosionsbestandighed. Denne kvalitet anvendes hovedsageligt til fly og rumfartøjer, selvom efterspørgslen på offshore-markedet er stigende. Grad 5 er svejsbar og kan varmebehandles.